Glæder ved dyr

590holly4Man behøver bestemt ikke at have et kæledyr for at opleve glæden ved dyr. Ofte tværtimod, for et vildt dyrs tillid er så svær at få og derfor endnu mere værd, når man en sjælden gang får den. Hvis man forstår at sidde ganske stille og holde en behørig afstand, der ikke gør naturens dyr utrygge, så bliver man belønnet med vidunderlige oplevelser fra en verden, der ellers ikke altid er synlig.

At sidde og iagttage er en sjældenhed i en fortravlet tidsalder, men det er noget, der er godt for sjælen. Man får uforglemmelige oplevelser, når man står i en skumringstime og ser flagermusene jage; når man diskret følger et pindsvin på frierfødder, eller når man i skjul bag et træ ser rævebørn lege. Glæden dukker op af sig selv, og den kræver blot, at man lytter, mærker, fornemmer og ser.

Tekst og foto: © Mia Folkmann