590migJeg er anglofil naturelsker og dyreven, der har det bedst med at skrive og “finde på”. Den ene halvdel af mig er superenergisk og den anden utroligt doven på en god måde. Det KAN så være et problem, når den forkerte “halvdel” får overtaget… :-)


 

autocamperliv-sydengland-forside

Autocamperliv – på tur i Sydengland er fyldt med fortællinger om skønne naturområder, spændende haver, byer, historie og personligheder. Samtidig følges den rute, der hele vejen igennem er afprøvet i en syv meter lang autocamper, og som man kan vælge at kopiere helt eller delvist.

Bogen er for alle, der har lyst til at rejse i Sydengland – hvad enten man søger inspiration til en kommende autocampertur eller bare vil bruge ruten som udgangspunkt for en ”kør-selv” tur i almindelig bil.

Bogen kan bestilles lige her 

Med hensyn til forsiden – så er jeg jo så heldig at være gift med en grafiker, der har formået at fange den sydengelske stemning på en sød og sjov måde – præcis som jeg havde ønsket mig den…!

Fra bibliotekernes lektørudtalelse:

Selvom bogen i titlen henvender sig til folk i autocamper kan alle, der skal på rejse i Sydengland, have glæde af bogen. Bogen er rigt illustreret med flotte fotos, der viser et landligt og idyllisk England. De flotte fotos og beskrivelserne af stederne giver virkelig en lyst til at tage på opdagelse…


9788789573038ANGLOFILIA jul (bagsidetekst):

ANGLOFILIAs julebog handler om den engelske jul i alle dens mere eller mindre nostalgiske facetter. De charmerende engelske landsbyer er indbegrebet af hygge og stemning, og i årets sidste måneder er der rige muligheder for at besøge victorianske julemarkeder og smukke, julepyntede huse.

Læs om juletraditioner, juleglæder, historie og personligheder og få samtidig inspiration til at besøge et land, som forfatteren kender særdeles indgående.

Mia Folkmann har rejst i Storbritannien i over femogtyve år og bor nu selv i Midtengland. Siden 2008 har hun skrevet og udgivet magasinet ANGLOFILIA, der danner grundlaget for julebogen.

Fra bibliotekernes lektørudtalelse:

Er du begejstret for England og i særdeleshed den engelske jul, så er denne bog den rette for dig. En smuk udgivelse om engelsk jul, for anglofile og andre juleglade…